Home > Blog > Sådan pynter du det pæneste juletræ

Sådan pynter du det pæneste juletræ

Når juletræet skal pyntes, skal du naturligvis have en masse pynt at sætte på det. Denne guide tager sit udgangspunkt ud fra, at du har anskaffet dig det juletræspynt, som du tænker at bruge på dit juletræ. Lad os så komme igang med gennemgangen.

Start med at sætte foden på og få sat det op på et fint tæppe

Foden skal naturligvis sættes på træet som det første, så det kan komme op at stå. Det er en god idé at stille træet på et bredt tæppe, der går ud over de længste grene. Dette er smart, hvis du tænker at skulle have træet stående i et par dage, og hvis det skulle begynde at drysse. Så vil det drysse ned på tæppet.

Sæt stjernen på toppen

En julestjerne til juletræ er det første, du kan sætte på juletræet, inden du stiller det på. Det er især relevant, hvis juletræet er højt. For det kan være besværligt at nå derop, når først du har fået pyntet hele juletræet.

Sæt guirlander på juletræet

Dernæst er det en god idé at sætte guirlander på juletræet. Det kan være svært at gøre som noget af det sidste, da det hurtigt kan vikle sig besværligt ind i alt det andet juletræspynt. Når du starter med guirlanderne, kan du også bedre styre dem, i forhold til at lægge dem rigtigt på træet, så det ser pænest ud.

Dernæst kan du hænge julekugler på juletræet

Når guirlanderne er på, kan du med fordel hænge julekuglerne på. Det er smart at gøre som det næste, da du her fortsat har overblikket over selve træet. Og derfor kan du styre fordelingen af de forskellige kugler langt bedre. Du kan hele tiden tage et par skridt væk fra juletræet, for at overskue, hvor der er huller, og hvor der mangler kugler – og om kuglerne er fordelt jævnt og pænt over hele træet.

Næstsidst kan de resterende julevedhæng hænges på

Efter kuglerne er det bare med at give den gas med det resterende julepynt. Måske du har en masse mere, og så er det bare med at hænge op og pynte. Det kan aldrig blive for meget, og jo mere, der kommer på, jo mere fyldt vil juletræet blive, og det kan se enormt smukt ud.

Til sidst skal juletræslysholdere på træet

Når hele juletræet er pyntet, er det sidste, du skal sætte på, juletræslysholder. Grunden til, at du skal afslutte med dette er, at du her har et helt andet overblik over, hvor det overhovedet er muligt at hænge lysholderne på juletræet. Det er nemlig vigtigt, at der er plads og luft rundt om holderne. Det er en god idé at sætte lys i på forhånd, så du samtidig kan se, hvordan lysene sidder i forhold til træet. På denne måde kan du sikre, at når du tænderne lysene, så kan de ikke ramme hverken juletræ eller julepynt. Og så undgår du uheldige situationer, hvor juletræet pludseligt står i flammer juleaften. Det er altså den perfekte måde at gå sikkert frem på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *