Home > Blog > Julen varer ikke længe! Få det meste ud af den

Julen varer ikke længe! Få det meste ud af den

Julen varer lige til påske. Nej, det er ikke sandt. Julen er – særligt for butikkerne – en kort sæson med meget stor betydning. Derfor handler det også om at få det meste ud af juletiden, da den har stor effekt på det årsresultat, som butikken ender med.

I denne artikel vil vi bringe gode råd til, hvordan du som butiksindehaver eller bestyrer selv kan skabe øget julestemning i butikken.

Påvirk atmosfæren

Der er mange ting, du selv kan gøre for at påvirke atmosfæren og dermed skabe bedste rammer for at sælge.

Det er vigtigt, at du formår at skabe en butiksoplevelse, som er positiv for kunden. Det kan du gøre ved først og fremmest at skabe plads og hygge.

Der vil være mange kunder i butikkerne omkring julen, så sørg for, der er fysisk plads til at man ikke føler sig forkrampet. Føler kunden sig indelukket, vil denne hurtigt forlader butikken. For den vil ganske enkelt ikke være rar at være i.

Derudover, så kan du selv skabe hygge ved at investere i juleudsmykning. Er din juleudsmykning professionel nok, kan den ligefrem opholde kunden! Det kan den, hvis den er særegen og eksempelvis indbyder til at tage selfies eller måske tagge din forretning, hvormed du også får gratis reklame på sociale medier.

Belysningen skal derudover være god. Her skal du vælge et lys, som ikke genererer ekstra varme. Der vil nemlig ofte være varmt nok, hvis der er mange mennesker og varme på i forvejen. Det må aldrig blive hedt inde under kundens vintertøj – for så styrer de mod udgangen.

Husk desuden at spille god julemusik – men ikke så højt, at det kommer i vejen for dialog og en god service fra dine ansatte.

Træn dine medarbejdere

Netop dine ansatte kan opleve julen som en stressende tid. Sørg derfor for, at de har overskud. Det kan du sikre ved at træne dem godt i julens populære produkter, så de føler sig klædt på til at tale med kunden om dem.

Husk også goderne og at planlægge vagtplanen, så der er plads til pauser. Julesæsonen er hård for butikkens medarbejdere, så sørg for plads til at kunne få et pusterum.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *